En helt ny verden har åbnet sig med babyens ankomst, og ud over at lære den lille at kende er det tid til at få et overblik over madrejsen! Her giver vi dig værdifuld information om din babys spisevaner fra fødslen og frem til introduktionen af smagsprøver.

Brystmælk eller modermælkserstatning

Det kan tage forskellig tid for barnet at lære at amme og for moderen at få amningen til at fungere, så begge føler sig tilfredse og trygge. Når man ammer, regulerer barnet selv, hvor ofte og hvor meget det vil spise, men i de første par uger kan det være nødvendigt at vække barnet, så der ikke går for lang tid mellem måltiderne. Amning stimulerer mælkeproduktionen, så du kan amme så ofte, din baby ønsker det, især i de første par uger. Hvis du har problemer med at amme, har brystkomplikationer eller har brug for ekstra støtte, er det en god idé at kontakte dit lokale center. 

Hvis du har valgt at give dit barn flaske, er der anbefalinger på emballagen om, hvordan man blander modermælkserstatningen, og hvor meget barnet skal have at spise. Da babyer er følsomme over for bakterier, er det vigtigt at opretholde en god håndhygiejne, når man blander modermælkserstatning. Hvis du er i tvivl om, hvordan du giver dit barn flaske, og hvor meget det skal have, så spørg på dit sundhedscenter.

Det er almindeligt, at spædbørn kaster op, det kaldes overopkastning og er helt normalt. Det skyldes, at musklen mellem maven og spiserøret ikke er fuldt udviklet og stram. Det går som regel over, når barnet begynder at spise fast føde. Hvis du oplever, at dit barn er generet af opkastningerne eller kaster op med stor kraft, kan du kontakte din sundhedsplejerske. 

Hvis du ønsker at kombinere amning og flaske, er det altid en god idé at rådføre dig med dit sundhedscenter først. Det er godt at vide, at flaskemadning kan forstyrre amningen og mængden af mælk, der produceres, hvis du ønsker at amme fuldt ud, men en gang imellem er sjældent et problem!

Behovet for D-vitamin

Modermælk eller modermælkserstatning indeholder al den næring, dit barn har brug for i de første seks måneder af sit liv. Den eneste undtagelse er D-vitamin, som barnet skal have gennem D-vitamindråber. De kan fås i vuggestuen, indtil barnet er 2 år gammelt.

Smagsportioner

Når barnet er 4-6 måneder gammelt, kan du begynde at give barnet smagsportioner med en blød konsistens og mos. Lad dit barn prøve mange forskellige smage og konsistenser, og lad det prøve at spise selv. Det skal være en fornøjelse at spise, så giv dit barn den tid, det har brug for til at lære at spise, og spis gerne sammen med det.

Din baby vil begynde at øve sig i at tygge, når den er 6 måneder gammel, og så kan du give den bløde stykker at tygge på, men tag det i et tempo, der passer til din baby. Hvis det ikke har vist nogen interesse for mad, kan det virke tidligt at begynde med små stykker nu, og det er helt i orden.

I 8-10 måneders alderen synes mange børn, at mad er utroligt spændende, og de vil gerne begynde at spise det selv. Læg nogle bløde stykker på en tallerken, så barnet kan pille ved dem. At smøre og få mad i hele ansigtet er en del af det at lære at spise mad! Selvom det kan være udfordrende med alt det rod som forælder.

Hvilke fødevarer skal man undgå, før man fylder 1 år?

Nogle fødevarer er ikke gode at give til børn under et år. Det gælder bl.a. honning, grønne bladgrøntsager, rødbedesaft, grønne kartofler, hele nødder, upasteuriseret mælk, riskager, risdrik og sukker. Det er også godt at være sparsom med salt. Det er ikke farligt at lade barnet smage nødder, men de skal have en konsistens, så barnet kan spise dem uden at blive kvalt. Gluten bør introduceres langsomt, mens barnet ammes eller får modermælkserstatning.

Introduktion af gluten og mulige reaktioner

Du kan begynde at introducere små mængder gluten allerede i 4-5 måneders alderen og derefter øge mængden, efterhånden som barnet bliver ældre. Gluten findes i fødevarer, der indeholder hvede, rug og byg. Havre indeholder kun en lille mængde gluten. Nogle børn kan få en reaktion på en fødevare, som kan kendes på udslæt/kløe, opkast eller ondt i maven. Selv små babyer kan reagere på mad, som moderen har spist, hvis barnet ammes.

Hvis du har mistanke om, at dit barn reagerer på en fødevare, skal du tale med sundhedsplejersken eller kontakte en børnelæge. Hvis dit barn reagerer med vejrtrækningsbesvær eller mister bevidstheden, skal du ringe 112.

Vil du læse mere om babymad fra 6 måneder? Klik på linket her!