Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser, f.eks. anoreksi og bulimi, som normalt starter i ungdomsårene. Du er måske ikke blevet diagnosticeret med en spiseforstyrrelse eller har set den rette person til at hjælpe dig med at identificere dine tanker - men føler, at du har (eller har haft) usunde tanker om kost, motion og hvordan det påvirker din krop.

Det kan være fordømmende tanker om din vægt, at tælle hver eneste kalorie, du indtager, at føle dig ængstelig omkring måltider eller trøstespise for at lindre en negativ følelse, som i sidste ende bidrager til mere angst. Usunde tanker om din krop og mad opstår, når du foretager vurderinger, der bidrager til bekymring/angst/kvalme osv. som påvirker dit daglige liv og dit velbefindende. Det er vigtigt at forstå, at sundhedsvæsenet ikke dømmer, men ønsker at give dig og dit foster de rette betingelser for at have det godt.

Der er forskning, der viser, at spiseforstyrrelser også kan starte under graviditeten. Mange gravide, som tidligere har haft problemer med spiseforstyrrelser, oplever, at de bedre kan forholde sig til tanker om mad under graviditeten, men der er en vis risiko for tilbagefald på grund af de fysiske forandringer. Mange får et nyt positivt syn på deres krop under graviditeten og bliver overraskede over, hvad deres krop kan.

Måske er dine tanker og værdier om din krop flyttet fra dig selv til det faktum, at den faktisk laver et andet lille menneske og har brug for energi. Andre synes, det er svært ikke at kunne påvirke den måde, deres krop vokser og forandrer sig på. Hvis du kaster meget op under graviditeten, kan det bringe minder frem om en tid, hvor du kastede op og ikke havde det godt. Hvis du ikke har et sundt forhold til din krop, kan det også være svært at forestille sig, at en baby vil sutte på dine bryster og kræve fysisk nærhed.

Gravide kvinder med en spiseforstyrrelse eller en historie med spiseforstyrrelser har i forskellige forskningsartikler vist sig at have øget risiko for anæmi, for tidlig fødsel, hyperemesis (ekstrem kvalme), lavere fødselsvægt, øget risiko for postnatal depression og tilknytningsproblemer. Det er derfor vigtigt at fortælle din jordemoder, hvis du har en historie med spiseforstyrrelser eller et usundt tankemønster omkring mad og dit kropsbillede.

Under din graviditet kan du blive tilbudt ekstra støtte og kontroller for at sikre, at både du og dit foster har det så godt som muligt. Når du har født, tager fødeafdelingen over, og der kan du også få hjælp og støtte til at få det så godt som muligt og fremme tilknytningen til din baby. Vær ikke bange for at bede om hjælp til at sikre, at du har det så godt som muligt under din graviditet og i de første måneder af dit moderskab.

Fortæl din jordemoder og/eller sundhedsplejerske, hvis du
- Har eller har haft problemer med spiseforstyrrelser
- Har angst og/eller usunde tanker om mad og kropsforandringer (herunder overdreven motion)

Det kan du få hjælp til:
- Rådgivningssamtaler med din egen jordemoder/BVC-sygeplejerske
- Kontakt til psykolog for rådgivning/terapi/behandling
- Diætist
- Fysioterapeut
- Der findes også specialiserede klinikker for spiseforstyrrelser, som har et team af sundhedspersonale, der arbejder med spiseforstyrrelsesproblemer, både i den private og den offentlige sektor. Du kan selv henvende dig til klinikkerne ved at sende en selvhenvendelse eller via en henvisning fra din jordemoder (eller anden sundhedsplejerske).

Eksempler på klinikker er Stockholm Centre for Eating Disorders, Capio Eating Disorders Centre og Mando Clinic.

Hvis du har brug for akut støtte, er der nonprofitorganisationer, der har støttelinjer/chats:
https://www.friskfri.se
https://mind.se